Klik ind på nedenstående link og få alt af vide om Osherred

http://www.visitodsherred.dk/ferie/danmark/odsherred/sommerhusudlejning/turistinformation

Veddinge bakker er beliggende i Nordvestsjælland ikke langt fra den lille by Ordrup. Huset er placeret ud til Sejerøbugten og Storebælt, med Sjællands Odde i baggrunden. Det dejlige, rolige sommerhusområde er omgivet af dejlig natur, skov og vand, som egner sig til badning, surfing, dykning, fiskeri og sejlads. Der er indkøbsmuligheder og spisesteder i området. Den nærmeste større by er Holbæk, 26 km mod sydøst. Der er gode indkøbsmuligheder i Asnæs ( 6 km) her findes bl. andet et stor indendørs indkøbscenter.

Strand

Der findes en glimrende badestrand ca 500 meter fra sommerhuset, som passer perfekt til en aften dukkert. En smule længere mod øst findes en skøn lille børnevenlig sandstrand. Der er desuden gode surfmuligheder ud for Ordrup.

Natur

Veddinge bakker ligger naturskønt, omgivet af skov, vand og landtangen Ordrup Næs; et delvist fredet naturområde med løv- og nåletræer. Fra spidsen er det muligt at opleve både marsvin og spættede sæler. Ved Høve, 7 km mod nord, går det smukke skovområde næsten helt ud til strandkanten. Vesterlyngen ved Havnsø er Sjællands største hedeområde med græsenge, småsøer, lyng og sjælden flora. Området er fredet, og her findes en dejlig, offentlig badestrand.

Aktivitet

Der er gode fiskemuligheder hele vejen langs Vestsjællands kyst, samt på havet, ombord på en kutter fra f.eks. Havnsø eller Sjællands Odde. Der findes flere golfbaner i området bl.a. Dragsholm golfbane (4 km). Banen er placeret i et meget naturskønt område.  Flere steder er det muligt at leje rideheste. På Ordrup Næs kan I følge en sti hele vejen rundt i det naturskønne område. På grund af de gode vindforhold på næsset, er det også et populært sted at sætte drage op. Har I mod på at dykke, er det ved Ordrup Næs muligt at finde efterladenskaber efter en gammel stenalder-boplads ca. 50 m fra land.

Attraktion

Ved kirken i Fårevejle Kirkeby, 5 km fra sommerhuset, siges det, at Jarlen af Bothwell ligger begravet. I Høve ligger den smukke gamle Høve Mølle, og herfra har I en smuk udsigt over Sejerøbugten og Sjællands Odde (7 km). I Odsherreds Zoo Dyrepark ved Asnæs kan I opleve 600 dyr, fordelt på 100 arter (8 km). Dragsholm Slot i Hørve er Danmarks ældste slot, her  finde I desuden den spændende Michelin restraurant, som er kendt for at serveres områdets lokale råvarer.  Den oprindelige fæstning fra den tidlige middelalder har både fangekælder og spøgelseshistorier. Til slottet hører en smuk slotspark (11 km). Tag evt. en færgetur fra det lille færgeleje Havnsø (14 km) over Sejerøbugten til den bilfri ø Nekselø, som kan byde på et smukt og spændende landskab med et rigt dyreliv og storslåede udsigter, eller til Sejerø, som har Danmarks mildeste klima, et kuperet landskab, mange små badestrande samt flere gravhøje og en bautasten.

Udflugt

Jættestuen ved Højby er en af Danmarks bedst bevarede jættestuer med to kamre. Sommerland Sjælland byder på mere end 60 aktiviteter for hele familien; en hyggelig tur i kano, en vild tur i rutschebanen eller en tur i Sjællands største vandland (25 km). Besøg hovedstaden København med det levende kulturliv, museer, musik, teatre, gallerier, forlystelser og Europas længste gågade Strøget samt attraktioner som Tivoli, Planetarium, København Zoo og meget mere (78 km).